Søg

9.6 Naturnetværk

Retningslinje Redegørelse Kort

Mange dyr og planter er i kraftig tilbagegang. En af årsagerne til arternes tilbagegang er, at bestandene er blevet isolerede i forhold til hinanden på grund af menneskets udnyttelse af landskabet. Herved er bestandene blevet sårbare overfor genetisk indavl og tilfældige 'katastrofer' af menneskelig eller naturlig oprindelse. Med udpegningen af et naturnetværk skabes der sammenhæng mellem naturområder. På den måde kan man undgå indavl og fremme genindvandring efter tilfældig udryddelse af små bestande. Naturnetværket består af kerneområder og spredningskorridorer her imellem.

Slagelse Kommune ønsker at være med til at bremse arternes tilbagegang. Dette kan blandt andet ske ved denne nye udpegning af et naturnetværk, der består af både eksisterende naturområder og potentielle naturområder samt eksisterende og potentielle korridorer.

Retningslinjer

9.6.1 Der er udpeget kerneområder og spredningskorridorer, som udgør et Naturnetværk og fremgår af kortbilag 9.6.

9.6.2 Der er udpeget potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer, som fremgår af kortbilag 9.6.

9.6.3 Det samlede naturnetværk skal sikres mod forhold, der kan forringe levevilkårene for de tilstedeværende dyre- og plantearter. Der skal tages hensyn til den enkelte områdetype, som fremgår af kortbilag.

9.6.4 Inden for naturnetværket kan der som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Der skal tages hensyn til den enkelte områdetype, som fremgår af kortbilag.

9.6.5 Inden for naturnetværket vil beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn.

9.6.6 Inden for de potentielle kerneområder og spredningskorridorer skal der ske en grundig afvejning af de forskellige interesser, inden der planlægges eller gennemføres projekter, opføres ny bebyggelse eller anlæg, som forhindrer,  at området på sigt kan udvikle sig til et nyt naturområde eller en ny spredningskorridor.

9.6.7 Småbiotoper, der ikke allerede er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares.

9.6.8 Fredning vil fortrinsvis blive benyttet inden for naturnetværket. Det er hensigten at anvende naturbeskyttelseslovens muligheder til at imødegå projekter, der vil skade væsentlige beskyttelseshensyn, herunder også kulturmiljøer, når sådanne projekter ikke kan forhindres gennem administration af anden lovgivning.

9.6.9 Fredning vil også blive overvejet i tilfælde, hvor det er en forudsætning for, at en nødvendig pleje kan sættes ind. I sådanne tilfælde kan offentlig erhvervelse også blive aktuel.

9.6.10 De beskyttede naturtyper er overdrev, heder, enge, strandenge, moser, vandløb og søer. I følge naturbeskyttelseslovens § 3 må tilstanden af disse ikke ændres, uden byrådets forudgående dispensation. 

Redegørelse

Det udpegede naturnetværk består af kerneområder og spredningskorridorer. Spredningskorridorerne er udpeget indenfor fire hovedtyper: kyst, skov, tør natur og våd/fugtig natur. Udpegningerne udgør et netværk, som skal forbedre spredningsmulighederne for vilde dyr og planter, bl.a. gennem planlægning, administration af planlovens landzonebestemmelser og eventuelle plejeforanstaltninger. Derudover er der udpeget potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer. Kommunen vil arbejde for, at disse med tiden bliver en del af naturnetværket.

Naturnetværket er udpeget med baggrund i den statslige målsætning om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020.

Der er samlet set udpeget omkring 20.000 ha. Til sammenligning var der i Kommuneplan 2009 udpeget ca. 3000 ha korridorer og ca. 14.000 ha beskyttelsesområde.

Naturnetværket er udpeget på baggrund af en GIS analyse med et værktøj der hedder Cell-maker, som Region Sjælland har fået udviklet. Værktøjet viser, hvor tætheden af relevante biotoper og strukturer i landskabet er stor nok til, at man kan tale om en korridor eller et kerneområde. På samme måde viser analysen, hvor tætheden er lidt lavere - men stadig så stor, at der kan udpeges en potentiel korridor eller et potentielt kerneområde. Generelt er langstrakte strukturer udpeget som korridorer, mens mere afrundede, sammenhængende strukturer med særlig høj tæthed er udpeget som kerneområder.

Eksisterende kerneområder og spredningskorridorer
Kerneområderne er udpeget på baggrund af en særlig høj tæthed af naturtyper, jordbundsforhold m.v.  I kerneområderne indgår ofte en mosaik af forskellige naturtyper.

Som grundlag for udpegningen af skovkorridorer er brugt GIS-lag med eksisterende skovområder samt levende hegn og træ grupper. I skovkorridorerne skal administrationen særligt tage hensyn til f.eks. flagermus, hasselmus og andre skovlevende arter. Kystkorridorerne er udpeget på baggrund af beskyttede naturtyper tilknyttet kysten, for eksempel strandenge, strandoverdrev og klitter, samt jordtyper. I kystkorridorerne skal administrationen særligt tage hensyn til salttålende plantearter, padder som strandtudse og grønbroget tudse og for eksempel dagsommerfugle, som ofte er tilknyttet tør, lys åben natur. Som grundlag for udpegningen af kerneområder for tør natur er anvendt GIS- lag med tørre naturtyper, såsom overdrev og heder, men også beskyttede sten- og jorddiger, beskyttede fortidsminder, samt veje og jernbanelinjer er indgået. Endeligt er der indgået konkret viden om tilstedeværelse af særligt beskyttede arter, samt jordtyper. I de tørre korridorer og kerneområder skal administrationen særligt tage hensyn til markfirben, dagsommerfugle og plantearter, der kræver næringsfattig, tør jord. De våde/fugtige korridorer og kerneområder er udpeget på grundlag af beskyttede naturtyper som vandløb, søer, enge og moser, samt jordtyper. Administrationen skal inden for de våde/fugtige korridorer tage særligt hensyn til odder og vandløbsfauna, samt padder, plantearter og insekter som lever på fugtig bund.

Potentielle kerneområder og spredningskorridorer
De potentielle kerneområder og korridorer er områder, som med tiden vil kunne udvikle sig til at blive en del af naturnetværket. Dette vil typisk kræve en indsats i form af naturgenopretning, vandløbsrestaurering (genåbning af rørlagte strækninger), ændret drift eller lignende.

Der forudsættes en mindre restriktiv praksis i sagsbehandlingen for projekter, som ligger inden for en udpeget potentiel kerneområde eller spredningskorridor.

Slagelse Kommune har samarbejdet i videst muligt omfang med vores nabo kommuner, således at naturnetværket ikke stopper ved kommunegrænsen.

Udover naturnetværket har byrådet ansvaret for at forvalte naturområder i henhold til naturbeskyttelsesloven. Det gælder både § 3 områder, fredede områder og Natura 2000 områder. Disse forvaltes efter den gældende lovgivning, med blandt andet tilsyn, sagsbehandling og naturplejeprojekter, samt udarbejdelsen af Natura 2000 handleplaner (se særskilt redegørelse).

Naturbeskyttelse
De områder, som er vejledende registreret som beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3 kan ses på http://www.miljoeportal.dk/Arealinformation/

Vil du vide mere

Retsinformation

På Slagelse Kommunes hjemmeside findes der mere information om naturbeskyttelse