Søg

8.3 Risikovirksomheder



To virksomheder i Slagelse Kommune er omfattet af særlige regler for risikovirksomheder. Det betyder bl.a. at der er udarbejdet planer for nærområderne hvis der sker et uheld på virksomheden. Når der skal planlægges på eller omkring virksomhederne skal der altid ses nærmere på både miljø- og planforhold.

I Slagelse Kommune er to såkaldte risikovirksomheder omfattet af Risikobekendtgørelsen:

• Arla Foods Amba Slagelse Mejericenter, Karolinevej 1, 4200 Slagelse

• Inter Terminal, Stigsnæs.

Det er vigtigt, at kommunen er opmærksom på risikoforholdene, når der udarbejdes lokalplaner. Det skal derfor sikres, at der ikke sker uhensigtsmæssig planlægning af arealanvendelsen omkring risikovirksomheden. Kommunen skal gennemføre en høring af risikomyndighederne, før der udarbejdes nye lokalplaner eller sker ændring af gældende planer, der berører risikovirksomhederne og deres omgivelser. Ved etablering af nye risikovirksomheder eller ved væsentlige ændringer/udbygninger af eksisterende risikovirksomheder skal miljømyndighedernes vurderinger ske på grundlag af en udtalelse fra planmyndigheden.

Virksomhederne fremgår af kort 8.3, hvor der desuden er indtegnet en sikkerhedsafstand på 500 meter. Inden for den skal arealanvendelsen forholde sig til risikovirksomheden.

 

Vil du vide mere