Søg

4.2 Klimatilpasning i byerne

Retningslinje Redegørelse Kort


Udfordringerne i byerne kan eksemplificeres med, at den øgede hyppighed af skybrud er kommet i en periode, hvor byerne har fået flere befæstede arealer, der afleder vandet hurtigt. Byerne er også blevet tættere og har fået flere vandfølsomme installationer og infrastrukturer. Det betyder, at sandsynligheden for oversvømmelser og omfanget af de værdier, der kan gå tabt, er vokset. Da der er store værdier på spil, er behovet for at sikre samfundet mod oversvømmelser steget. Tidligere kunne oversvømmelser en gang hvert 5 - 10 år måske accepteres, men i dag kan der være grunde til at overveje at vælge et højere niveau af sikkerhed.

Retningslinjer
4.2.1 Byområder med øget risiko for oversvømmelse som følge af hævet havspejl eller øget nedbørsintensitet ses på kortbilag 4.2.

4.2.2 Ved byudvikling, herunder nyudlæg til bebyggelse, byomdannelse og anlægsaktivitet skal den konkrete planlægning eller anlægsaktivitet forholde sig til, hvordan en trussel for oversvømmelse kan håndteres.

4.2.3 Håndteringen af overfladevand skal så vidt muligt indgå som rekreative elementer i byen.

Redegørelse
Der er meget, der tyder på, at der sker ændringer i vores klima. Vi kommer til at opleve temperaturstigninger og hyppigere og mere voldsomme vejrfænomener som eksempelvis skybrudshændelser. Risikoen for øgede regnvandsmængder skal tænkes ind i udformning af den fremtidige byudvikling, så skader og følgevirkninger som følge af oversvømmelse minimeres. Der skal skabes mulighed for, at der kan etableres vådområder i byerne, og at vand indgår som et rekreativt element i det urbane landskab. Derudover kan der tænkes i andre løsninger som f.eks. grønne tage, grønne rabatter, generelt mere beplantning i byerne, privat opsamling af regnvand, regnvandsbede.

Ad 4.2.1 De byområder, hvor der forventes at være en øget risiko for oversvømmelse som følge af hævet havspejl eller øget nedbørsintensitet ses af kortbilag 4.2. Oversvømmelseskortet for kloakerede områder er udarbejdet for 2010 og 2100. Kortet viser områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse i regnvandskloakerede områder og er brugt til udarbejdelse af det samlede risikokort.

Ad 4.2.2 Hvis der skal finde en byudvikling sted i områder, der forventes at være periodevis oversvømmelsestruede, bør der indarbejdes muligheder for at afværge oversvømmelser, så skader minimeres. I den konkrete planlægning af disse områder skal løsninger til håndtering af oversvømmelsestruslen tænkes i større perspektiv, end det areal der måske umiddelbart skal udnyttes. Det kan være at planlægningen bør omfatte eksisterende rekreative områder, veje, parkeringsarealer og pladser mv., så disse områder også kan indgå som potentielle områder til regnvandshåndtering. Det skal sikres, at der i forbindelse med infrastrukturprojekter herunder renovering af veje, stier og pladser indgår overvejelser omkring løsninger til håndtering af overfladevand, der hvor der er behov. Der kan være tale om grønne rabatter og helleanlæg eller indretning af pladser, veje og rekreative områder, så de kan tilbageholde vand i kortere perioder.

For regnvand gælder, at alle nye tilledninger og forøgelser af eksisterende tilledninger fra bebyggede og befæstede områder, herunder veje, til det offentlige kloaksystem, skal reduceres til naturlig afstrømning svarende til 2 l/s/ha som udgangspunkt, men der skal gennemføres en konkret vurdering i de enkelte tilfælde afhængig af opland og recipient. Denne begrænsning er nødvendig, for at kloakforsyningen kan overholde de krav, der er fastsat i de tilladelser, som miljømyndigheden har meddelt til udledningerne fra det offentlige kloaksystem.

Ad 4.2.3 Overfladevand skal betragtes som en ressource til at skabe bedre og mere interessante byrum med rekreative blå og grønne elementer. Grønne områder og idrætsanlæg kan anlægges med lavninger i form af grøfter/kanaler til afledning eller opmagasinering af overfladevand, eller de kan i perioder være delvist oversvømmede. Boligområder med fælles arealer til ophold og leg kan indrettes, så de giver mulighed for at regnvandet kan forsinkes f.eks. via fordampning eller nedsivning, mens arealerne i tørre perioder kan anvendes til andre formål. Regnvand som oplevelse kan også være kortvarig. Eksempelvis kan et parkeringsareal være indrettet, så det kan tilbageholde vand i en kortere periode, uden at vandstanden bliver så høj, at det vil skade parkerede biler. På samme måde kan veje være indrettet med høje kantsten og neddroslede afløb, så vandet på denne måde tilbageholdes, indtil regnvandskloakkerne igen kan aftage regnvandet. Midlertidig tilbageholdelse af regnvand på overfladen tydeliggør og fastholder oplevelsen af en regnhændelse, samtidig med at skader undgås. 

 

 

 

 

 

 

Vil du vide mere