Søg

2.6 Solceller

Retningslinje Redegørelse

 

For at kunne opfylde fremtidens energikrav, er det vigtigt at satse bredt på forskellige energiformer.

Det skal være muligt at etablere større fælles solcelleanlæg i Slagelse Kommune. Fælles solcelleanlæg defineres som en samling af solceller placeret på jorden uden for eller i tilknytning til byer. Der kan være tale om anlæg, der producerer varme eller el. Alt efter forsyningsmulighederne kan der være særlige lokaliseringskrav.

Retningslinjer

2.6.1 Der kan etableres større fælles solcelleanlæg, hvor der ikke tilsidesættes væsentlige beskyttelseshensyn.

2.6.2 ved etablering af fælles solcelleanlæg skal der tages hensyn til det omgivne landskab og øvrige omgivelser.


Redegørelse

Fælles solcelleanlæg vil typisk være et større areal, hvor der er opstillet solceller på jorden. Solcellerne kan producere både el og egentlig varme. Der kan være tale om at anlægget skal placeres i forhold til forsyningsledninger eller bymæssig bebyggelse af hensyn til distributionen af energi og mindskelse af spild.

Ved placering af store fælles solcelleanlæg skal der tages hensyn til områdets omgivelser, eks. kulturhistoriske og landskabelige interesser.

Anlægget skal tilpasses omgivelserne, hvilket kan ske ved, at der stilles vilkår om anlæggets udseende og placering i terræn.

Solceller kan opstilles flere steder, hvor der er mulighed for det. Der kan være tale om åbne markflader, men også overskydne arealer i erhvervsområder, langs veje osv.

Private anlæg etableres oftest på enfamiliehuse og vil langt hen ad vejen være at betragte som en del af bygningskomplekset – eks. som en integreret del af taget. Sådanne anlæg bliver administreret gennem bygningslovgivningen.

Der er brug for at satse bredt i den fremtidige energiforsyning. I Slagelse Kommune skal vi være åbne for forskellige energiformer, og solenergi er en af dem. Solenergi kan etableres såvel privat som i fælles anlæg.

Slagelse Kommune ønsker at fremme etablering af fælles solcelleanlæg og vil selv vurdere, om kommunen ejer arealer, der kan være velegnede til formålet.


 

Vil du vide mere